© J. Münch
Især for uerfarne unge storke udgør anstrengelserne under det første træk en stor fare. Et særligt problem udgår fra overjordiske elektriske ledninger og ikke-isolerede pluspoler. På grund af intensivt landbrug er dræning af vådområder (såsom hede og våde enge) et stort problem, da færre frøer og mus lever på tørre områder, og storkene derfor finder mindre mad.
Storke jages i Afrika ofte stadig intensivt – både som fødekilde og som trofæ. Mange dør også af forgiftning med insekticider, der bruges til at dræbe vandrende græshopper i Afrika. Det betyder også, at en vigtig fødekilde ikke længere står til rådighed. Tørketider i overvintringsområderne fører til fodermangel, hvilket betyder, at storkenes tilbagevending til yngleområderne forsinkes. Også det fører til en reduceret ynglesucces.
Vores landbrug er ligeledes et problem for hvid storken. Også her risikerer den at blive forgiftet ved at spise insekter, der er blevet bekæmpet med pesticider. Storkene finder generelt mindre foder i monotone, ikke-biodiverse græsarealer. Der, hvor floder er rettet ud og jorden er blevet drænet, går en stor del af de ellers våde områder og dermed foder tabt.
Mindre foder betyder uundgåeligt færre unge storke, der når en flyvedygtig alder og begynder deres lange rejse til deres vinterkvarterer, hvilket igen fører til permanent mindre storkebestande. Derfor er vi alle sammen nødt til at bevare den hvide storkes habitat og stoppe miljøforurening.
