© F. Mohrwinkel
Hvid storken er en af de største fugle i Europa og er let at genkende på lang afstand. Storke lever omkring 8-10 år i naturen, men kan i beskyttet fangenskab blive over 30 år gamle. Storke er loyale over for deres rede hele livet. Da begge partnere besætter den samme rede, hvis det er muligt hvert år, møder de hinanden her igen og igen. Unge storke bosætter sig inden for en radius af 50 km fra deres fødested.
Den hvide stork er et symbol på naturbeskyttelse og en heraldisk fugl hos NABU. Den har et vingefang på ca. 2 m, en højde på ca. 1 m og en vægt på ca. 4 kg. Selvom storke bliver kønsmodne i en alder af to år, yngler de fleste først, når de er tre til fem år gamle.
Når to storke mødes ved reden knebrer de, hvilket bruges både til hilsen og parring, samt til forsvar mod fjender. De eneste andre lyde storkene laver, er lejlighedsvis en hvæsende lyd, som også bruges til at afværge rivaler.
Storkene vender tilbage fra områderne, hvor de overvintrer mellem midt i marts og midten af april. Når et par har fundet hinanden, har de et sæsonægteskab. Selv da tager storkene loyaliteten ikke altid alvorligt: tilfælde af bigami observeres af og til. Kort tid efter at et redepar har fundet hinanden, følger den første parring. I alt parrer de sig op til ti gange om dagen. At se dem gøre det, er den eneste sikre måde at skelne kønnene fra hinanden.
Det første æg lægges kort efter, med en afstand af 2 dage følger mellem et til tre æg. En sjælden gang findes der kuld med op til seks æg. Efter 32 dages yngleperiode klækkes det første æg normalt midt i maj, og efterfølges gradvist af de andre æg.
De unge storke kan skelnes fra deres forældre ved, at deres næb og ben i starten er sorte i stedet for røde. Efter cirka 60–70 dage er de flyvefærdige. Du kan iagttage dem, mens de træner deres vinger, for at opbygge flyvemusklerne.
Fra midt i august trækker storkene sydpå igen.
