© F. Mohrwinkel
I skoven nær Brunsholm er der mindst 38 gravhøje, den såkaldte “Hülsbarge” (Hüls = Ilex/kristtorn). Den største gravhøj er stadig omkring 1,3 m høj og måler omkring 24 m i diameteren. Hele gravhøjen er en stor rævehule, og derfor er skovområdet populært kendt som Vossbarg. Mange af gravhøjene var indfattede med randsten frem til midten af det 20. århundrede, men disse er imidlertid næsten fuldstændigt blevet pløjet væk eller opsamlet. Da der hidtil ikke fandtes udgravninger på stedet, er den nøjagtige datering af gravhøjene usikker. På grund af byggestil, form og størrelse antages det dog, at gravhøjene blev skabt i bronzealderen mellem 1800–1200 f.Kr.
Placeringen er også typisk for bronzealderen: gravhøjene befinder sig på en geestforhøjning. Terrænet, som temmelig sikkert var ubevokset dengang, falder mod syd og bød en god udsigt mod vest over Treenemarsch. Gravhøjene var således tydeligt synlige fra marsken og viste en imponerende markering i terrænet: På grund af erosion, pløjning og skovarbejde ligger gravhøjene nu om dage meget lavere, end da de blev bygget.
I modsætning til de store bakkegrave, blev disse gravhøje ikke skabt til et helt samfund, men derimod til enkelte personer. Imidlertid skete det ofte, at andre afdøde efterfølgende blev begravet i den samme gravhøj. Det antages dog, at ikke alle afdøde i et samfund blev begravet i sådanne grave: på grund af den høje arbejdsbyrde var de døde, der blev begravet i gravhøje, sandsynligvis mennesker fra højere samfundslag. Tit blev der brugt trækister til begravelsen, lavet af hele eller halverede og udhulede træstammer. Disse blev for det meste indfattet af et lag sten og derefter dækket med jord. Som regel blev de afdøde begravet med deres tøjsmykker og yderligere gravgaver. Disse gravgaver kunne være våben, værktøj eller lergryder, som indeholdte mad eller drikkevarer.
Du kan endda gå ind i en rekonstrueret gravhøj i Dithmarschens stenalderpark i Albersdorf.
