© F. Mohrwinkel
Bergenhusens beliggenhed giver storkene et godt overblik over deres fødeområder og ligeledes gode betingelser, til at starte deres svæveflyvning. For at forbedre storkenes livsforhold blev Bergenhusen gjort mere storkevenlig: elledninger blev lagt i jorden og tilstødende vådområder fik forhøjet vandstanden, for at fungere bedre som fødeområde.
Bergenhusen ligger i regionen Stapelholm.
Stapel har to betydninger: et sted, hvor der „stables“ eller bliver ”lagt an” og ligeledes et sted, hvor der blev udtalt lov og ret. Den nærliggende kommune Stapel ved ”Stapelholmer Weg” (en historisk handelsrute i Slesvig-Holsten), var et vigtigt knudepunkt for varehåndtering. I den nutidige bydel Süderstapel var der også en landsret.
Holm, derimod, skyldes den geografiske placering af Geest-landskabet og betød en landskabshøjde og noget der rager op over.
Bergenhusen, en lille landsby som tæller blot 700 indbyggere, er omgivet af et unikt landskab med enge, levende hegn og floder. Landsbyen fik dog ikke sit navn gennem sin høje beliggenhed: Beveringhusen, som Bergenhusen kaldtes i den første dokumentariske omtale i 1304, stammer fra det mellemnedertyske og betyder noget lignende “husene til bæverfolket” (Bever = bæver) eller bare “bæverlandsbyen”.
Hvorfor er Bergenhusen, den mest omtalte storkeby? Andre landsbyer i Stapelholm-regionen har også storkereder, men ingen så mange som Bergenhusen. Dette skyldes kombinationen af placeringen på den højeste Holm (bakke) i området og den rige madforsyning i de meget udbredte vådområder omkring Bergenhusen.
Især i de første par uger er det vigtigt for storke, at have rige fødeområder helt i nærheden af reden, så de kan forsvare deres rede mod rivaler. Storke er også selskabelige: hvor der er én, kommer der gerne flere til.
Den tyske storkeby Rühstädt i regionen Brandenburg er venskabskommune til Bergenhusen.
